Gå til hovedindholdKlik for at se vores Tilgængelighedserklæring, eller kontakt os med spørgsmål om tilgængelighed.

Stylus and tablet

EU’s persondataforordning: Fem konsekvenser for printbranchen

EU’s lov om databeskyttelse, kaldet General Data Protection Regulation (GDPR), trådte i kraft i den 25. maj 2018. Den skal efterleves, hvis din virksomhed håndterer personoplysninger for EU-borgere. I modsat fald kan det udløse bøder på op til 20 millioner euro eller 4 % af virksomhedens samlede globale årsomsætning.

Så hvad betyder den nye forordning for printbranchen? Her er fem vigtige grundlæggende punkter:

1. Forstå begreberne ”dataansvarlig” og ”databehandler” Første skridt for en virksomhed i printbranchen er at forstå, om man klassificeres som dataansvarlig eller databehandler. Begge har forpligtelser under den nye forordning. En ”dataansvarlig” afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger (fx en bank), og en ”databehandler” (fx en printvirksomhed) behandler disse persondata på vegne af den ansvarlige.

I visse tilfælde skal virksomheder, uanset deres klassifikation, udpege en person, der har ansvaret for databeskyttelse. Denne medarbejder har i samarbejde med andre afdelinger til opgave at overvåge efterlevelsen af GDPR, rådgive og informere organisationen og medarbejderne om deres forpligtelser og fungere som kontaktperson for tilsynsmyndighederne og personer, hvis data behandles.

2. Registrering af behandlingsaktiviteter Under den nye forordning skal såvel dataansvarlige som databehandlere registrere databehandlingsaktiviteter og på anmodning stille disse registre til rådighed for tilsynsmyndighederne.

Hvordan skal databehandlere kontrollere datastrømmen? En måde kan være at afholde øvelser i datakortlægning, som giver et omfattende overblik over de data, som indsamles, behandles og opbevares, og som sporer datastrømmen mellem forretningsenheder og underbehandlere eller tredjeparter. Det kan også være nødvendigt at gentage disse kortlægningsøvelser, da der kan forekomme ændringer i den måde, som data indsamles på, eller systemer, processer eller procedurer kan ændre sig under dataenes livscyklus.

3. Individets rettigheder Tæt tilsyn med og sporing af persondata er essentielt for at efterleve GDPR’s styrkede rettigheder for individer. Det kan også omfatte retten til at blive informeret, retten til dataoverførsel og retten til at få slettet data (også kaldet ”retten til at blive glemt”).

Hvad sker der, hvis et individ ønsker at få sine persondata slettet eller, hvis relevant, at få behandlingen af data stoppet? I de tilfælde kan printvirksomheder i deres egenskab af databehandlere skulle hjælpe dataansvarlige ved anmodning om adgang. Det vil kræve, at databehandlere lokaliserer specifikke persondata, som skal fjernes eller destrueres, på foranledning af en dataansvarlig eller et individ.

4. Sikkerhed og privacy by design Der har været stort fokus på det nye GDPR-rapporteringsvindue for information om databrud, som giver dataansvarlige 72 timer til at rapportere databrud til tilsynsmyndighederne. GDPR kræver også, at databehandlere uden unødigt ophold informerer dataansvarlige, når de bliver opmærksom på et brud på persondata.

For at undgå bøder og de skader på omdømmet, som et databrud kan forårsage, skal printbranchen opretholde en højere sikkerhedsstandard end nogensinde før. Printvirksomheder skal indføre relevante tekniske og organisatoriske forholdsregler for at holde et sikkerhedsniveau, der er passende i forhold til risikoen.

I takt med, at Internet of Things (IoT) og flere trådløse enheder vinder indpas med adgang til netværk, opstår nye cybersikkerhedstrusler, som påvirker printerteknologien. Moderne printere og intelligente enheder kræver en sikkerhed i flere lag, som strækker sig fra beskyttelse mod indtrængen til enhedssporing, dokument- og datasporing og eksterne partnerskaber med sikkerhedsspecialister. Sikring af persondata fx via kryptering er en absolut nødvendighed. Når data ikke længere er nødvendige, skal de slettes på en sikker måde.

Desuden medvirker produktets egenskaber. fx adgangskontrol (som sikrer, at kun autoriserede brugere har adgang til printenheder) og sikker print (som kun udskriver dokumenter, når brugeren indtaster sit unikke PIN-nummer) til at afhjælpe sikkerhedsproblemer.

I takt med at det bliver mere og mere krævende at kontrollere sikkerheden, er det sandsynligt, at kontrakter oftere vil indeholde serviceaftaler om sikkerhed (SLA’er) – herunder krav om datakryptering og dobbelt godkendelse.

5. Netværkskonsolidering Mange transaktionelle printprojekter benytter flere partnere til komplicerede direct mail-kampagner (en agent til indhold, en til breve, en til sortering etc.). Det giver mindre kontrol over indholdet og øger risikoen for eksponering.

Kravene under GDPR kan resultere i flere opgaver til større OEM-virksomheder. Kunder søger måske sikkerheden ét sted, som kan håndtere underbehandlere globalt og tilbyder infrastruktur, sikkerhed og automatisk rapportering i et kontrolleret miljø.

Nu, da GDPR er trådt i kraft, er tiden inde til at forberede sig på de væsentlige ændringer, forordningen medfører for printbranchen. Det er nu, printvirksomheder skal evaluere deres databehandlingsaktiviteter, opsøge ekspertrådgivning og udvikle en systematisk tilgang.

Kontakt os

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er udelukkende beregnet til generel information og kan ikke erstatte specifik juridisk rådgivning eller udtalelser. Xerox fralægger sig ansvaret for eventuelle handlinger eller manglende handlinger, der foretages baseret på indholdet af denne artikel.

Xerox har et tværfunktionelt Core Privacy Team, som har til opgave at sikre, at vi er driftsmæssigt forberedt som global medborger og serviceleverandør. Vi forventer til fulde at kunne leve op til vores forpligtelser til at efterleve EU’s persondataforordning.

Relateret Artikel

  • City street at night with blurred rays of light

    Xerox vinder Keypoint Intelligence – Buyers Lab, Inc. (BLI) Pacesetter-prisen 2022-2023 for omfattende managed print service-programmer

    Keypoint Intelligence – BLI anerkender Xerox' managed print services (MPS) som førende inden for cloud print-management, avanceret sikkerhed, dokument-workflows og meget mere med endnu en Pacesetter-pris.

  • Blue geometric building panels

    Xerox udnævnt som førende i Quocircas MPS 2022 Landscape Report

    Xerox fortsætter med at føre an i Quocirca MPS-leverandørvurderingen, som er baseret på strategisk vision og dybden af serviceydelserne, herunder cloud, digitale arbejdsgange, sikkerhed og analyser.

  • Hands typing on keyboard with app overlay

    Xerox udnævnt som førende i Quocircas Cloud Print Services 2024 Landscape Report

    Quocirca har udnævnt Xerox som førende indenfor Managed Print Services over alle sine konkurrenter i branchen inden for strategisk vision og grad af service for vores cloud-baserede enhedshåndtering, printstyring og produktivitetsværktøjer.

  • Man printing from a print kiosk.

    IESE Business School Case Study

    Discover the strategic impact of Xerox Managed Print Services on a leading global business school, propelling the institution into a new era of digitisation while enhancing the student experience.

  • Doctor examining a child

    French Non-Profit Association Case Study

    See how Xerox helped boost productivity and accessibility for one of France's most significant non-profit organizations with the help of our Managed Print Services and Workflow Central Platform.

  • Fingers typing on a keyboard, overlaid with security lock icons

    Putting Zero Trust first.

    Your security is our top priority. See how our products and services support your Zero Trust initiatives.

Del